Doedens kyst

Saadan omtales Cap Finisterre ogsaa. Omgaerdet af mystik, skibsforlis og indhyllet i taage, ligger denne verdens ende, hvor maagerne vender. Hver morgen og aften lukker disen sig om stedet, og maagerne skriger og klager hele natten, lyder som graedende boern.

Vi tog os den luksus i gaar at spendere en dag ved stranden, bade, dase i det hvide, bloede sand, nyde synet af fiskerbaadene og den lange kyststraekning.
I gaar aftes gik vi helt til spidsen af verdens ende, hvor der ligger et fyrtaarn. Ved cruz da costa da morte (korset ved doedens kyst), lagde vi hver en sten, som vi havde taget med hjemmefra. Hver en byrde at baere, hver en byrde at fralaegge sig.

Nu har vi vaeret ved verdens ende, og vi har faaet nok af verdens kant. I aften tager vi til Madrid med nattoget, foer vi rejser hjem paa tirsdag.