I dag passerede vi 100 km. stenen til Santiago, og jeg tror det foeles stort for dem, der har gaaet turen i et straek. Vi har (med i dag) gaaet 175 km. - nu er der blot 90 km. tilbage.
Natten tilbragte vi langt ude paa landet i et lille herberg, hvor vi skulle dele rum med sure gamle maend, de var i hvert fald gamle. En af dem var over 80 aar, men det afholder ham ikke fra at gaa caminoen. Man maa boeje sig i stoevet, for selv om han have et hoereapparat, der hylede hele natten, og selv om han mumlede og mimrede uden ophold, saa gaar bedstefar fremad, og vi moeder ham hele tiden paa vejen. Respekt!
Mors foedder lever deres eget liv, og de har det vidst ikke saa godt. Hun bruger en formue paa compeed, og de lokale farmaciaer er glade for, at hun laegger vejen forbi. Selv har jeg ikke en eneste vabel, og det er ret utroligt efter sidste aar. Men maaske er mine foedder blevet haerdet efter sidste tur.
I nat sover vi i Portomarin, en fin lille by, der ligger paa en bakke med udsigt til en flod. Vi har faaet vasket vores toej i en vaskemaskine, og det foeles fantastisk. Det er de smaa ting, der taeller her. Man bliver virkelig taknemmelig for lidt. Et aeble til morgenmad, en seng at sove i, endnu en dag med saa mange smaa oejeblikke, der ikke kan beskrives. Lige nu.
Jeg baerer nogle buddhistiske visdomsord med mig, som en praest jeg kender har givet mig. De lyder saaledes:
Jeg bad om visdom, og livet gav mig problemer at loese.
Jeg bad om velstand, og livet gav mig hjerne og muskler at arbejde med.
Jeg bad om mod, og livet gav mig fare at overvinde.
Jeg bad om kaerlighed, og livet gav mig mennesker at elske.
Jeg bad om gaver, og livet gav mig muligheder.
Jeg fik intet af, hvad jeg oenskede.
Jeg fik alt, hvad jeg behoevede.
P.S. Tilykke til min veninde Trine, der har faaet en datter i dag!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Ingrid og Sisse
Det er fantastisk at kunne følge jer på jeres vandring og jeg mærker hvor det må være fantastisk. I mine tanker følger jeg jer gennem landskaber, i snorkende herberger og ved grøftekanternes vilde blomster.
Her er stegende varmt i disse dage og jeg pisker rundt med mine vandringsmænd- og kvinder. I nat har været en svensker der er gået fra Sverige ned gennem Europa til sydspanien for at se om han ville købe hus der. Det ville han ikke, og er nu på vej tilbage til Sverige igen. I dag kommer en lille familie fra Finland.
Har forsøgt at skrive til din mail Sisse, men det kommer retur.Stort knus til jer begge.
Britta
Kaere Britta.
Jeg har faaet en mail fra dig, saa noget kommer igennem.
Stort knus fra pelegrino 1 og 2!
Send en kommentar