Samos

25 km. i dag.

Det er et par dage siden, at jeg har kunne skrive, da vi har boet langt ude paa landet. I gaar boede vi f.eks. i byen Hospital, selv om ingen af os er kommet til skade, og der proevede vi at vaere til efter devisen: spis foer fluerne goer det! Byen bestod blot af en kro, et albergue, tre stalde, en haandfuld svin og et par fritgaaende hoens.
Vi sover ikke saa godt, da det er svaert med alle de prustende mennesker i samme rum, saa vi stod op kl. 4.45 i morges og gik umiddelbart efter. Det er skoent at gaa gennem moerket, opleve dagen begynde i det smaa, dufte, sanse, se farverne faa form, hoere fuglene staa op efter en selv!

Er nu i Samos, hvor vi skal sove paa et gammelt kloster med kalkmalerier paa vaeggene. I haven gaar en pater og samler urter, og hele byen har ikke uden grund en haellig stemning over sig idet klosteret er byens centrum.
Jeg har ikke faaet en eneste vabel endu, og naar man taenker paa sidste aar, er det meget utroligt. Til gengaeld har mor faaet en del, saa hun humper rundt og er paa Compeed. Jeg kan kun sige, at jeg ved, hvordan det foeles.