Pamplona, som jeg passerede forleden, er kendt for at slippe tyrene løs i gaderne til stor morskab for byens borgere. Det viste sig også at være tilfældet i Puente la Reina. Uvidende sad jeg og hang på en cafe med en kold øl, da gaderne blev ryddet, og jerngitre foran alle facader blev kørt i stilling: For tyrene var løs, så det var bare med at komme i sikkerhed. Jeg gik først ned til arenaen, hvor byens unge mænd tirrede tyrene, mens de sprang råbende rundt om dyrene. Det var meget vildt og ophidsende, folk råbte og skreg, og et hornorkester truttede i ny og næ. Lad mig lige tilføje, at dette er en mere human form for tyrefægtning. Man forsøger ikke at dræbe dyret, det hele er en leg, men en meget farlig leg. På et tidspunkt forsøgte jeg at komme tilbage til mit hostel, men gaden var spærret, så jeg tilbragte et par timer med bedstefar italiano, der også går caminoen med sin ven, begge er de fra Sardinien. Sproglige forhindringer findes ikke. Jeg kommunikerede på et sikkert morsomt fransk/italiensk, da bedstefar ikke kunne et ord engelsk. Men vi havde det super hyggeligt og drak kold rødvin. Meget fornøjeligt, og hatten af for alle de ældre mennesker, der går turen uden besvær. Har jeg nævnt det hollandske ægtepar, der er gået hele vejen fra - Holland!Er nu i Estella. Jeg gik kl. 06 i morges og har fundet fidusen ved den tidlige vandring: Temperaturen er behagelig, der dufter fantastisk af vådt græs og krydderurter, og man har det hele for sig selv. Det er saa smukt, at jeg i de timer glemmer mine fysiske smerter.
Blev igen vækket af larm kl. 5.30. Italienere har et fantastisk sprog, og det vil de gerne dele med alle andre på alle tider af døgnet! Gik en smuk morgen i møde på ømme vabler og stoppede i Pamplona og dens katedral.
