Vandringen begyndte tidligt i morges, og førte gennem en vindmøllepark, landbrugsområder og en meget stejl nedtur på løse sten. Sov skønt i kirken i nat, er lykkelig for mine ørepropper, der holder den værste støj ude.
Jeg forvred desværre min ankel for anden gang, og da den allerede har en gammel skavank, er den ikke fro i dag. Så er det man bliver meget bekymret for, om kroppen kan holde til dette her. Møder mange på vejen, der humper og ømmer sig, og det er på en måde en trøst, men også foruroligende. Indtil videre er der intet andet i mine tanker end at sætte fødderne det rette sted.
Der er ingen åbenbaringer eller guddommelig indsigt so far - det er hårdt arbejde! Jeg håber på, at jeg lige skal gå min krop til, før jeg kan slappe mere af.
Bortset fra fysisk lidelse, så vandrer jeg igennem de smukkeste små landsbyer, der ofte består af få huse, men naturligvis altid har en kirke som centrum. Man kan altid blive velsignet. En trøst for os pilgrimme, katolikker, protestanter, ateister m.m.
Følges lidt med danske John, tyske Michael og Luzy og italienske (og meget rødhårede) Fran.
EU og vabler er noget, der kan føre nationerne sammen!
3 kommentarer:
Look after yourself skat, another 740 km to go, you can do it easy, but look after yourself.
XXX
Kære Sisse!
Det lyder hårdt - og spændende. Følger med hver dag og sender et print til A. Da jeg var soldat og skulle gå lange marcher, tog vi en nylonstrømpe uden på sokkerne. Ved ikke om det virker i dag - eller er for vamt (og sent).
God dag og KhTM
Selv om det ikke skorter på strabadser lyder det også voldsomt fascinerende.
Det kan godt være at du ikke føler, at den store indsigt er dumpet ned endnu, men mon ikke de hårde fysiske prøvelser i sig selv er del af en renselsesproces..?
Send en kommentar