fredag den 27. juli 2007
I seng med 100 mennesker...
... er en realitet i aften. Efter en stroppetur af kaliber - 27 km. - bare op, op, op, er jeg en anelse smadret - på den gode måde. Naturen er ganske enkelt fantastisk, geder, får og kvaeg græsser, vandrer, men forsvinder snart som små pletter i dale og bjerge. Lyden af deres bimlende klokker om halsen er rar musik at gå til.
Er netop ankommet til Roncevalles, hvor jeg skal sove i et kloster med 99 andre - i samme rum! Bygningen er lavet af gamle rustikke sten, og der mindst 20 m. til loftet. Lyset bliver slukket kl. 22.00, og det bliver først tændt kl. 06. Fik jeg skrevet, at jeg har gået siden kl. 07 i morges?
I aften er der messe i kirken, og det skulle være et show af de store, så for en sikkerheds skyld må jeg overvaere det. Og blive velsignet.
Har gået 32831 skridt i dag. Nok for en dag.
Og til jer andre - blog away!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar