Belorado

Da jeg kom frem til klosteret i går var alt optaget. Jeg havde gået hele dagen i varmen og var på randen af total udmattelse. En tysk mand kom pludselig ud i receptionen og sagde; "jeg må gå videre, du kan få min seng". I sådan en stund skal man bare modtage. Så det gjorde jeg! Hvor heldig kan man være?
Ude i klosterets gård sad det hollandske par, som jeg bliver ved med at møde, og danske John. Det var et hyggeligt gensyn med velkendte og venlige ansigter. I nat sov jeg i "herreværelset" med 5 fremmede mænd, men for en gangs skyld var alle stille og hensynsfulde, så jeg kunne sove helt til kl. 6.30! Sikkert fordi de ikke var italienere, for de er ved Jesus og Maria det mest støjende folkefærd på caminoen.
Har gået blot 21 km i dag, skal sove i et gammelt teater, der hører til en kirke fra 1100-tallet.
Det er forresten 41 grader, og jeg har roedt udslaedt paa benene - og det kloer! Men apotekerne har det hele her, saa jeg en omvandrende kemi(no) pilgrim.