mandag den 13. august 2007

En lyseroed celle


Forlod smukke Leon i morges, en by jeg varmt kan anbefale. Leon er en del af Castilla Y Leon, en flot provins med masser af spaendende historie og monumenter. Spanien gemmer paa et skatkammer af skoenne steder, som jeg aldrig havde hoert om foer. Nu har jeg de foerste 10 byer noteret, som jeg gerne vil se naermere paa igen.
Jeg har vaeret alt for lidt kulturel, det har vaeret vandringen der har vaeret det vigtigste, men i Leon fik jeg tid og overskud til bl.a at se katedralen, en gotisk juvel med mere end 188 km2 mosaikvinduer fra middelalderen, imponerende.
Havde planlagt at tage et hotel for at forkaele mig selv, men endte alligevel paa et albergue, drevet af en nonneorden. Det var gratis at overnatte, en del albergue peregrinos drives paa basis af donationer, og her fik man morgenmad og en vesignelse med - helt uden beregning.
Velsignelsen foregik paa spansk, og jeg fattede ikke saa meget andet end, at vi pergrinos blev oensket en god tur til Santiago. En af nonnerne, en aeldre kvinde med en ung og klar stemme, messede smukt. Det gik lige i sjaelen.
Nu er jeg havnet et gudsforladt sted, hvor der INTET er - ikke engang en kirke. Men jeg har faaet en enkeltvaerelse med lyseroede vaegge og uden vinduer. Koent eller hyggeligt er det ikke, men det fantastiske er, at jeg ikke skal dele det med nogen!!! For 6 euro kan jeg faa en nat uden knirkende senge, snorken, hosten og raslen med tasker - hvilen lykke!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Kære pilgrimine,

et værelse med lyserøde vægge og uden vinduer. Jeg har prøvet noget tilsvarende i Nice, et lille lukket hummer. Der var dog et vindue, omend udsigten var direkte ud i en cementgrå mur, som omkransede hotellets baggård. Men der var et skønt og rent badeværelse med eget toilet og badekar - og så lærer man at være taknemmelig. Man lærer i det hele taget at blive glad og taknemmelig for lidt og små ting og detaljer, når man ikke har så meget. Man finder ud af, hvad der er vigtigt for én. Og dét er en viden, som jeg ikke ville undvære, og som jeg tror også du på mange planer får udvidet i løbet af din vandring. Tanker og skridt, skridt og tanker. Det er hovedsageligt, hvad din hverdag fyldes med for tiden, og det kan der ikke undgå at komme en mental renselse ud af på et eller andet niveau.

Jeg glæder mig meget til at snakke med dig om oplevelserne, når du vender hjem, og ikke mindst se dine billeder fra rejsen.

Knus og tanker,
Trine