torsdag den 2. august 2007

De smaa tings glaeder

Når jeg står op om morgenen, drikker jeg lidt vand og går et par timer på fastende hjerte. Så finder jeg et smukt sted at sidde, ser solen stå op og spiser lidt frugt og brød. Det er ubetinget dagens bedste stund, den halvmørke morgen, stilheden og altings opvågnen, inden alle de andre pilgrimme kommer halsende.
Det er i de timer, jeg bliver glad og taknemmelig, de timer på dagen, hvor jeg nyder, og mine ben er som en maskine i fremdrift. Resten er hårdt arbejde, mens solen pisker mig i nakken.
For hver dag finder jeg ud af, at jeg nok har været naiv. Troede, at jeg bare kunne gå denne tur uden problemer. Alle pilgrimme har smerter, mange giver op af fysiske eller mentale årsager. Det er altså ikke en spejdertur.
Har spist middag med tysk primadonna (skuespillerinde), der har opgivet at gå hele vejen til Santiago, da hun har for ondt i knæet. Hun har taget bussen i dag og sover på hotel i aften. Jeg er lidt misundelig over det sidste, men jeg vælger jo selv, og foreløbig er en sovesal med snorkende mennesker ok for mig. De små tings glæder... (32 km i dag)

1 kommentar:

Anonym sagde ...

hej bramsisse,
så er jeg på islands brygge og har kigget til blomster, ræven og pelle. Blomsterne har det fint, pelle har ligget i mors arme et kvarter, er virker tilfreds. Vi har spist tortilla og tomatsalat, som ræven har stået for. Savner dig og forsikrer dig om at alt på Bergthorasgade er ok. Nyder dine medrivende beskrivelser, som dagligt dulmer mit afsagn. savner dig forfærdeligt.
Forbered dig...."The german" kommer til landet umiddelbart efter din fødselsdag.
Kys og hold ud!
Lykis